Det er sjovt og interessant, hvordan den samme virkelighed kan opfattes meget forskelligt – men sådan er det jo med virkeligheden, den afhænger af øjnene, der ser - også i politik.

En af SF's kandidater giver i Fyns Amts Avis, den 8. oktober, udtryk for stolthed over normeringerne i daginstitutionerne på Langeland – og sætter samtidig lighedstegn mellem en høj normering, og den bedste omsorg for børnene. Det er vi i Lokallisten Langeland ikke helt enige i.

Der er ikke nødvendigvis sådan, at flere penge automatisk giver bedre kvalitet. Det vigtigste er, at vi bruger de midler, vi har, klogt og målrettet – så vi får mest muligt ud af hver krone til gavn for børnene – men også for kommunen som helhed.

Vores normeringer i vuggestuer og børnehaver – altså antal børn pr. voksen – indtager på landsplan, henholdsvis 1. og 2. pladsen – og ligger så højt, at der i forhold til de udmeldte minimumsnormeringer fra staten, er plads til 50 % flere børn i vores institutioner. Mange kommuner når end ikke op på minimumsnormeringerne.

Derfor handler det om at forvalte kommunens/borgernes penge ansvarligt. Det betyder, at vi skal sikre den bedst mulige kvalitet med de midler, vi har – og samtidig løbende overveje, om der er andre steder i vores fælles organisation, hvor pengene kan gøre større gavn. Det er efter vores opfattelse noget at være stolt af.

Vi mener der er plads til justeringer - og alligevel levere den bedste omsorg for børnene. Langelands Naturbørnehave er et godt eksempel.

Søren Ramsing
Lokallisten Langeland

Siden august 2021 har Strynø ventet på lavere hastigheder. Dengang anmodede vi om 20 km/t i byen og 40 km/t på landet. Efter møder, høringer og målinger traf politiet først afgørelse i november 2023: afvisning af en 40-zone, men tilladelse til 50 km/t i by og 80 km/t udenfor – også forbi skole og børnehave. Kommunen klagede, men sagen ligger nu som tvistsag i Transportministeriet uden afgørelse og efter næsten fem års sagsbehandling af diverse instanser.

Imens må vi leve med en fartgrænse på 50 km/t gennem smalle bygader uden fortove og 80 km/t på smalle landeveje med børn, cyklister, turister, håndværkere og landbrugsmaskiner. Politiets råd om blot at "køre efter forholdene" er utilstrækkeligt. Det tolkes forskelligt, og konsekvensen er utryghed – især ved færgetrafikken og på skolevejene.

Forløbet er uhørt langt. Fra anmodning til politiets afgørelse gik der 27 måneder. Nu er der gået yderligere 21 måneder uden ministerafgørelse.

Vejdirektoratets vejledning fra 2022 nævner ellers småøer direkte som eksempel på undtagelser, og den åbner for både 40 km/t i by, 30 km/t på snævre strækninger og lavere fart af hensyn til bløde trafikanter.

Hvorfor skal en lille ø vente et halvt årti på at fornuften sejrer, når reglerne uden problemer giver muligheden?

Vi beder Transportministeren handle nu og ikke vente på behandling af ny lov.

Lav fart giver tryghed for børn, borgere og besøgende – og er vejen frem på Strynø.

Kirsten Havemann 
Forperson, Strynøudvalget
Lokallisten, Langeland

Indenrigsminister Sophie Løhde var i samråd i Socialudvalget i onsdags, hvor Langeland Kommunes Familieafdeling igen fyldte mere end vi kunne ønske. Meldingerne fra ministeren var en noget blandet omgang – af både godt og skidt.

Jeg blev glad – faktisk svært begejstret - over ministerens tilgang til problemerne i Ankestyrelsen, hvor det var hendes klare melding, at der skulle lovændringer til, for at give Ankestyrelsen de helt nødvendige redskaber, så de kan forvandles til et effektivt tilsyn med kommunerne.

Det er Ankestyrelsen der overordnet skal sikre at kommunerne forvalter deres opgaver ordentligt – og det er en opgave, der de seneste år ikke er blevet løst. Respekten for Ankestyrelsen har været i noget nær frit fald i kommunerne, og opmærksomhed på god og ordentlig forvaltning tilsvarende dalende – og nogle steder er forvaltningen kørt helt af sporet.

Ankestyrelsen har ikke magtet at stramme op, og bringe kommunerne tilbage på sporet – og det gælder både i deres rolle som tilsynsmyndighed – men også i rollen som klageinstans. Det typiske billede er, at sagerne ikke behandles grundigt af Ankestyrelsen – og at kommunernes oplysninger typisk lægges til grund for Ankestyrelsens behandling.

For det utrænede øje kommer det til at se ud som om vores forvaltninger fungerer rigtigt godt, fordi Ankestyrelsen ikke sætter foden ned. Men ofte handler det om, at Ankestyrelsen ikke foretager en ordentlig selvstændig prøvelse – og nærmest forsøger at se væk fra selv meget alvorlige problemer.

Det ved man godt i kommunerne, hvor respekten for Ankestyrelsen er forduftet, fordi man godt ved, at Ankestyrelsen ikke gør alvor af noget som helst, så man kan slippe afsted med selv meget alvorlige forseelser – samt ringe sagshåndtering, der hvor Ankestyrelsen er inde klagesagsbehandler.

Det er helt afgørende at vi som borgere kan have tillid til vores forvaltninger, som jo er sat i verden for at hjælpe os – og hvis vi ikke har tilliden, går vores samfund og fællesskab i opløsning.

Mens jeg var begejstret for Indenrigsministerens melding om Ankestyrelsen, blev jeg bragt ned på jorden igen, i forbindelse med ministerens bandbulle mod kommunalbestyrelsen, på baggrund af vores afvisning af et forpligtende samarbejde med Svendborg Kommune, hvor vi skulle afgive myndighedskompetence. Det er ærgerligt, at Indenrigsministeren lægger sig i kølvandet på Socialministeren i dette spørgsmål – fordi Socialministeren fra start har været på galt spor. Går man videre af det Socialministerens spor, vil det være vejen til enden for Langeland Kommune.

Jeg kan forstå, at Sophie Løhde er blevet forvirret af vores borgmesters ageren i sagen, herunder at han selv stillede forslaget om samarbejde med Svendborg, i marts måned – for på kommunalbestyrelsesmødet, at stemme imod sit eget forslag, så det faldt 15-0. Det har jeg heller ikke forstået.

Man er nødt til at forstå, at problemerne i vores Familieafdeling ikke har noget at gøre med, at vi er en lille kommune – det handler primært om dårlig ledelse. Det er også vigtigt at slå fast, at problemerne ikke er afgrænset til Langeland – og at der er kommuner, der er mindst lige så hårdt ramt som Langeland. Der er, eller har været, meget alvorlige problemer i Familieafdelingerne i mange andre kommuner, herunder Esbjerg, Viborg, Ringsted og Nyborg – bare for at nævne nogle stykker.

Når Socialministeren prøver at gøre Familieafdelingens problemer til et spørgsmål om kommunestørrelse, er det ministerens embedsværk, der prøver at flytte fokus fra deres egen rolle, samt Ankestyrelsens rolle.

Langeland Kommune har selvfølgelig også et stort ansvar – og det skal vi løfte. Men dem der for alvor sidder med nøglen til løsningerne, er Ankestyrelsen – både som tilsynsmyndighed, men også som klageinstans.

Derfor er det af yderste vigtighed, at der nu sættes fokus på, hvordan regelgrundlaget for Ankestyrelsens virke strammes op – og at Folketinget får sat gang i en bred proces, hvor der også lyttes til områdets aktører, herunder advokater, forskere, andre eksperter – samt borgere og Familier der har været i berøring med vores nuværende system.

Det bliver voldsomt spændende at se, hvor langt vi når.

Søren Ramsing
Lokallisten Langeland

Det er blevet meget moderne i langelandsk politik at fortælle røverhistorier om, at tonen i kommunalbestyrelsen gennemgående er dårlig, hård og respektløs – og at vi ikke kan og vil samarbejde. Det er ikke rigtigt. Dem der fortæller historierne har ofte selv fundet på dem – og bruger dem til at male kedelige og forvredne billeder af deres politiske modstandere. Det er lurvet og lumpent – og historierne er langt væk fra virkeligheden.

Hvis man skal tale om, at nogen taler grimt, er det dem, der taler grimt om "nogen", der taler grimt – og det er det, der skal høre op. Det er gift for det nødvendige og vigtige samarbejde, der er en forudsætning for udviklingen af Langeland Kommune.

I stedet for evindelige luskede antydninger, som forsøges placeret på få udvalgte, uden direkte adresse – må eventuelle oplevelser op på bordet. Hvem har sagt hvad – hvornår. Det vil være et godt sted at starte, hvis vi skal tale om takt og tone.

I samme afdeling er jeg på det seneste, fra flere kilder, blevet præsenteret for, at der er igangsat rygter om, at jeg taler grimt til kommunens ansatte. Det er heller ikke rigtigt – og meget voldsomt at blive beskyldt for.

Jeg har præsenteret kommunens direktion for fortællingen – og her kan man ikke genkende den. Så jeg synes ærligt talt, at de historier skal stoppe. Møder man en af historiefortællerne kan man jo spørge til, hvad der konkret sigtes til – så vil der formodentlig blive stille.

Jeg er helt med på at holdninger og meninger brydes, men sådan skal det være i politik – ellers skulle vi ikke være her. Og selvfølgelig skal vi tilstræbe en god og ordentlig tone – og selvfølgelig skal vi samarbejde – og sådan er det altså også i virkeligheden.

Det er altid godt at have afsæt i fakta.

Søren Ramsing
Lokallisten Langeland 

Panikken er ved at brede sig i Socialdemokratiet og SF – og har åbenlyst også slået rod hos Hanne Østergaard, kan man se i FAA, den 31. marts 2025. Der er ingen steder en optagethed af fakta – og dem der siger jeg skal tale pænt, forsøger at svine mig til. Angreb er det bedste forsvar – er parolen. Her og der – og alle vegne.

Der er dybest set grove beskyldninger i blandt, herunder at jeg undergraver vores kommune, og ødelægger vores ry og rygte, ved at være optaget af, at sagerne i Kommunens Familieafdeling behandles ordentligt.

For dem der bringes i tvivl af svinerierne, så arbejder jeg seriøst og målrettet, og i flere timer end de fleste, på at Langeland Kommune skal blive mere velfungerende - og det gør man ikke ved at lade alvorlige problemer passere og udvikle sig. Det er ind i mellem nødvendigt at gøre opmærksom på hvad man ser – og de dårlige historier forsvinder først, når vi får løst vores problemer.

Det anføres, at jeg ikke er imponeret over borgmester Tonni Hansens forslag om, at han skulle have mandat til

at afsøge muligheden for et forpligtende samarbejde om børne- og familiesager. Og det er ganske rigtigt. Det morsomme er så, at heller ikke borgmesteren var imponeret over sit eget forslag, som han sammen med os andre, derfor stemte ned. Og det er jeg imponeret over.

Socialdemokratiet og SF forsøger at skabe et billede af, at jeg er svær at arbejde sammen med og ikke taler pænt. Hverken det ene eller andet er rigtigt. Og jeg er imponeret over at nogen febrilsk bliver ved med at skabe vrangbilleder.

I de fleste sammenhænge er samarbejdet i kommunalbestyrelsen udmærket – og min deltagelse påskønnet. Fra vores seneste kommunalbestyrelsesmøde kan jeg i al beskedenhed nævne, at uden mit juridiske indspark inden selve kommunalbestyrelsesmødet, var sagen med Hjortholm Energipark endt anderledes.

Søren Ramsing
Lokallisten Langeland